🎾 Wimbledon begynder – men ikke alt er som det burde være 🇬🇧
Jeg nyder en god tenniskamp, og Wimbledon har altid haft en særlig aura. Derfor husker jeg med respekt, at turneringen i 2022 gik forrest og udelukkede russiske og hviderussiske spillere efter invasionen af Ukraine.
Det kostede dem dyrt: ATP og WTA straffede dem ved at fjerne ranglistepoint, og det internationale tennisforbund støttede dem heller ikke. I stedet for opbakning fik de pres.
Desværre gav Wimbledon sig i 2023 og siden da har russiske og hviderussiske spillere igen fået lov at stille op.
👉 Jeg springer personligt alle kampe over, hvor russiske eller hviderussiske spillere deltager – også når de møder danske spillere.
Det handler ikke om de enkelte spillere, men om det symbolske i, at et regime som Putins Rusland får lov til at være til stede på den globale scene, som om intet var hændt.
Putins Rusland fører krig på alle fronter – med våben, med propaganda, med sport og kultur, og gennem hybridangreb. Sporten bliver dermed uundgåeligt en del af konflikten, og vi har et ansvar for ikke at normalisere det unormale.
Så længe krigen raser, har sport med russisk og hviderussisk deltagelse ikke min interesse.
#Wimbledon #Ukraine #Boykot #NoToSportswashing #HybridWar #SlavaUkraini 🇺🇦