I onsdags holdt Snedker-Tømrernes Brancheklub i Storkøbenhavn bestyrelsesmøde om overenskomst-resultatet. Vi var 25 snedkere og tømrere til mødet. Fra forskellige firmaer. Tillidsrepræsentanter, klubformænd, lærlinge, svende. Vi gennemgik aftalen grundigt og havde en lang diskussion. Især én stor bekymring skinner tydeligt igennem - både til mødet og hos de fleste af de mange tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter jeg har talt med de seneste dage:
Der er intet i den nye aftale, der sikrer bedre vilkår for vores udenlandske kolleger. Intet der kan bremse social dumping. Intet der stiller hovedentreprenørerne til ansvar for de mange led af underentreprenører, der udnytter den udenlandske arbejdskraft og snyder med lønnen.
🏗️ Flere kolleger oplever allerede nu, at de bliver byttet ud med underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Vi kan jo godt se, hvad der kommer til at ske, når der ikke længere er fuld knald på byggeriet.
‼️ Hele Danmark så i dokumentarerne Den Sorte Svane, På Statens Regning og Underdanmark, hvordan lønsnyd, farligt arbejdsmiljø og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft er udbredt i byggebranchen. Desværre også i flere andre brancher. Det er ikke kun et problem, for os der arbejder i byggebranchen. Det er et samfundsproblem. Og det er for mig rystende, at arbejdsgiverne i Dansk Industri ikke vil være med til at bekæmpe det.
💰 En anden ting, der fyldte meget på vores bestyrelsesmøde, var at de fleste lønstigninger, der er blevet forhandlet, kommer i procent. Det betyder, at de højestlønnede får mest ud af det - mens de lavestlønnede får mindst. Det øger uligheden i vores branche. Vi vil det modsatte.
👎 Det var en enig bestyrelse, der besluttede at anbefale at stemme nej til overenskomst-forliget.
Der er kommet en række forbedringer i den nye aftale. Blandt anden stiger vores pension 1% og vores særlige opsparing 2%. Stigninger til prislisten og lærlingelønnen. En række rettigheder til mere frihed, som f.eks. børneomsorgsdage. Det er vigtigt at huske, at hvis vi ikke stod sammen i en fagforening, så fik vi ingen af de forbedringer.
Men som en akkordtømrer sagde til mig forleden: "Jeg er en af de højestlønnede i faget og derfor er jeg blandt dem, der får mest ud af aftalen. Men det er en kortsigtet gevinst, for snart jeg frygter, at vi udkonkurreret af udenlandsk arbejdskraft"
Jeg er ikke i tvivl om, at 3Fs forhandlere gjorde deres allerbedste. Men der skal to til en forhandling. Og arbejdsgiverne i Dansk Industri vil åbenbart intet foretage sig for at gøre op med social dumping og arbejdslivskriminalitet.
#OK25