Der noget vammelt over politikere der fører politik for at forbedre deres egne chancer for at score et internationalt topjob, istedet for at forvalte det embede de er valgt til.
Både Frederiksen og Løkke virker til at have det som deres exit strategi (og den sidste i trekløveret har været fraværende i størstedelen af regeringens hidtidige periode).
Det giver mere og mere mening at de farer frem på den måde de gør mht. Store bededag (find financiering), forsvarsforlig og donationer til Ukranie. Og lavere blus på klimatiltag og rekrutering til den offentlige sektor (derunder sygeplejeskers arbejdsforhold).
De har ingen planer om at skulle igennem endnu en valgkamp. Og er ligeglade med de dårlige meningsmålinger.
Jeg så Corydon udtale sig i et gammelt satire-klip omkring #StoreBededag s sagen, og han sagde at repræsentativt demokrati betød at vælgerne ikke havde noget at skulle have sagt imellem valgene (som argument imod at der skulle udskrives en folkeafstemning). Når politikerne ikke melder deres planer ud inden valget og straks efter bryder med al normal praksis og opfinder en enkeltsag som de vælger at tromle igennem, så svigter de den kontrakt der ligger bag hele tanken om repræsentativt demokrati.
Jeg forstår godt de dårlige meningsmålinger, deres vælgere må føle sig ført bag lyset.
https://www.information.dk/indland/2023/05/forsvarsudspil-styrker-mette-frederiksens-mulige-kandidatur-nato-toppost?lst_frnt
#dkpol