(Flere) bĂžger vi elsker
Simon har lĂžftet slĂžret for hemmeligheden: selv om vi er bibliotekarer og burde elske alle bĂžger ligeligt, sĂ„ er der altsĂ„ bĂžger, vi elsker mere end andre. Og nĂ„r han nu har smidt nogle rigtig gode titler pĂ„ bordet, vil jeg ogsĂ„ vĂŠre med â og begrĂŠnser mig selv lidt ved at sige, at det ikke mĂ„ vĂŠre de samme som Simon (for han har hugget nogle rigtige gode eksempler). Desuden har jeg sat en arbitrĂŠr begrĂŠnsning pĂ„ 10 bĂžger â sĂ„ er der ogsĂ„ mulighed for at vende tilbage med en ny liste senere.
âElskeâ er naturligvis et svĂŠrt kriterium â folk bliver sure, hvis man forsĂžger at sĂŠtte ens kĂŠrlighed pĂ„ tal, og overgangen fra âelskerâ til âelsker mereâ er flydende, ogsĂ„ fra dag til dag. SĂ„ jeg har tĂŠnkt: bĂžger, der hos mig rammer den der flygtige genlĂŠsningskvalitet, der gĂžr, at jeg vender tilbage til dem â eller har lyst til at vende tilbage til dem â for at opdage endnu mere i dem.
- The Gone-Away World
Jeg er netop nu i gang med slutningen af Nick Harkaways debutroman og kan mĂŠrke de indledende Ăžvelser til den postliterale depression, der kan ramme Ă©n efter en rigtig god bog. Det er en svĂŠr bog at beskrive, fordi jeg fĂžler, at enhver omtale af indholdselementer bĂžr efterfĂžlges af â⊠men ikke fjollet!â Den er bĂ„de dramatisk, goshwowâet, overraskende, romantisk og meget mere â og til tider en smule fjollet. Jeg har tidligere forsĂžgt at skrive om den her. Og her. Og nu altsĂ„ ogsĂ„ her. SĂ„ om ikke andet, bĂžr du lade dig overbevise af min vedholdenhed.
- Perdido Street Station
Det er svÊrt at vÊlge en China Mieville-roman frem for de andre, for de er alle fede. Men Perdido Street Station var den fÞrste, jeg lÊste, sÄ den har en sÊrlig plads.
Husker du den scene i LoTR, hvor Saruman rĂ„ber til sine orker: âThe old world will burn in the fires of industry!â Hvis nu en af de orker havde overlevet og siden slĂ„et sig ned et fjern sted for at opfinde sin verdens ĂŠkvivalent til science fiction, ville have sikkert have skrevet PSS. Fantasy, monstre, kapitalismekritik og en forfatter, der elsker sit sprog sĂ„ tykt, som danskerne elsker den brune sovs.
- Excession
Iain Banks (bĂ„de med og uden M) er ogsĂ„ en forfatter, hvor det er svĂŠrt at vĂŠlge en enkelt titel â men det mĂ„ alligevel vĂŠre Excession, nĂ„r det nu skal vĂŠre.
Banksâ Culture er det perfekte socialistiske fremtidssamfund, hvor super-AIâer ordner alle de store ting, og kĂždvĂŠsener kan gĂžre med livet, hvad de lyster. Det er space opera med superteknologi og vidunderlig technobabble, men hvad sker der, nĂ„r man pludselig fĂ„r kontakt til en civilisation, der er cirka lige sĂ„ langt fremme i forhold til Culture, som Culture er i forhold til menneskeheden lige nu? Der sker mange ting â blandt andet at fĂžrnĂŠvnte super-AIâer har lange samtaler. Og det er overraskende underholdende.
- Stephen Baxter: Titan
Vi bliver i science fiction-land med en bog, som det nok er mere end 20 Ă„r siden, jeg lĂŠste â men den har printet sig i mit hoved som en tung klump deprimerende hĂ„rd sf. HĂ„rd sf, der er deprimerende â ikke sf, der er deprimerende hĂ„rd, selv om det er en spĂŠndende tanke.
I et forsĂžg pĂ„ at redde fremtidige budgetter beslutter NASA at sammensĂŠtte en ekspedition til Titan, en af Saturns mĂ„ner â for man kan jo ikke nedlĂŠgge NASA, hvis man har astronauter ude i rummet. Vel? Det viser det sig, at man godt kan â og det er snart ikke astronauternes eneste problem. Faktisk bliver det bare tristere og tristere.
- Jagten pÄ den lille gedde
For nu at lette lidt pÄ humÞret mÄ vi have en finne pÄ banen. Den her har jeg skrevet om for nylig.
- RÄchokteksterne
Metafiktion. Hukommelsestab. Begrebshajer. Den kan du lĂŠse om her.
- Blindsight
Endnu en omgang science fiction â men nu ogsĂ„ med lidt lĂŠkker afsmag af horror. Tusindvis af kometagtige genstande styrter ned i Jordens atmosfĂŠre og scanner hele planeten. Et skib, Theseus, bliver sendt af sted for at finde modtagerne af den scanning. Vi fĂžlger mandskabet pĂ„ vej til first contact â og mĂždet med en fremmed intelligens â altimens Peter Watts kaster sig ud i det hav af sĂŠre effekter, som opstĂ„r af og i den klump materie, der bebor vores kranier. Blindsight er tĂŠt, foruroligende og spĂŠndende roman, hvor menneskeligheden bliver skĂ„ret skarpt op i rummets kulde og mĂžrke.
- Blood Music
Novellen, der ligger til bund for Blood Music, er en god klassisk omgang ekstrapolerende science fiction â i romanen lader Bear sig selv gĂ„ lidt mere grassat. Det er nanoteknologi, det er frygten for grey goo â men det er ogsĂ„ et overraskende skarpt sving ud i en anden retning.
- Imajica
Clive Barker er igen en forfatter, hvor det er lidt svĂŠrt at vĂŠlge en enkelt titel â men Imajica fĂ„r point, fordi den er stor, monstrĂžs og ikke del af en serie, der aldrig er blevet afsluttet (for helvede, Clive!). Barker er en af de fĂ„ forfattere, der kan fĂ„ lov at blande fantasy og horror, fordi han formĂ„r at skrive magi, sĂ„ det virker unaturligt og overvĂŠldende og (nĂ„ja) magisk. Og sĂ„ er han lige sĂ„ glad for at fylde gode ord ind i sin tekst som f.eks. Mieville, og det har jeg Ă„benbart en forkĂŠrlighed for.
- Setans porte
En dansker skal der ogsĂ„ vĂŠre plads til, og hvis der kun skal vĂŠre en, sĂ„ mĂ„ det vĂŠre Grete Roulund â og Setans porte er den bog, som jeg ryster truende ad folk, indtil de lĂŠser den. I en sydĂžstasiatisk Ăžrepublik har franskmĂŠndene lavet lidt for mange atomprĂžvesprĂŠngninger (eller ogsĂ„ er guderne vrede), og nu er bajangerne sluppet lĂžs. Og det er dystert og fascinerende og fantastisk. Jeg har skrevet om den her â og Gyseren har mit portrĂŠt af Grete Roulund liggende.
#bĂžgerViElsker #ChinaMieville #CliveBarker #fantasy #GregBear #GreteRoulund #horror #JuhaniKarila #NickHarkaway #StephenBaxter
https://superkultur.dk/2024/02/06/flere-boeger-vi-elsker/